Spektakulære, storslåede og (S)fantasiske Singapore
Uendelige høje skyskrabere, autentiske madboder, grønne parker - ja, den pulserende storbystat, Singapore, er uden tvivl et underholdningsmekka og en kulturperle for folk, som elsker at få en oplevelse eller to med i kufferten.
Singapore er indbegrebet af kulturel mangfoldighed og EDU’s tidligere JCUS-studerende (Anders) tilføjer dertil, at ”Singapore er et spændende land i den forstand, at der er så mange forskellige mennesker og kulturer, der er sat sammen. Det er unikt, råt, smukt, stort, farverigt, finurligt, og det synes jeg er super fedt”. Singapore er hjem til en harmonisk blanding af arkitektur, kultur og køkken og ifølge Liselott den ”perfekte kombination af øst og vest” og dermed det bedste fra begge verdener.
Singapore er udover en multikulturel og kosmopolitisk storbystat også en af verdens mest konkurrencedygtige handelsdestinationer i Asien, hvilket også har været grunden til at Liselott, som også er en tidligere JCUS-studerende gennem EDU, valgte at studere i Singapore ”grunden til, at Study Abroad destinationen netop blev bystaten Singapore, skyldes, at Singapore er en af de rigeste og mest højtudviklede byer i Asien”.
Singapores høje levestandard og infrastruktur har betydet at bystaten op til flere gange er blevet vurderet til, at være en af de bedste byer i verden til at studere i. Det er et trygt sted at studere i med meget lav kriminalitet, hvilket Mette (tidligere studerende på JCUS) også påpeger ”Jeg følte mig mere tryg i Singapore end jeg gør i Danmark”.
Singapore byder på tusindevis af forskellige aktiviteter når man, som studerende, ønsker en pause fra skolebænken. Casper tilføjer nemlig at ” Singapore er en billig destination at rejse fra. I løbet af sit trimester blev det til tre weekendture til Malaysia, herunder en forlænget weekend i hovedstaden Kuala Lumpur, og en mountainbiketur på en af øerne ud for Singapore”. Hvorimod Mette nåede til Malaysia, Borneo, Vietnam, Thailand, Filippinerne, Sri Lanka og Australien!
Fra Singapore er der nemlig kort vej til næsten alt i Asien, hvilket er helt perfekt, hvis man tørster efter flere oplevelser.
JCU Singapore
James Cook University Singapore er et Australsk universitet, som har campus i både Singapore og Australien. Campusset i Singapore blev etableret i 2003 med kapacitet til ca. 7.500 studerende, hvoraf ca. 60% er internationale studerende. JCU Australien er ifølge ARWU (2020) blevet rangeret til at være i top 2% af universiteter i verden og JCU Singapore har dertil også opnået den højeste level af akkreditering fra Singapores regering, EduTrust Star.
Undervisningen på JCUS har varieret meget ifølge flere af EDU’s tidligere studerende. Liselott beskriver bl.a. at ”Man kan godt mærke, at man har forskellige baggrunde, og det kommer især til udtryk i gruppearbejdet”, hun fremhæver at det bedste ved JCU Singapore var undervisningens forankring i den virkelige verden:
”De skal have ros for, at de bruger meget praktiske eksempler i deres undervisning, og det gjaldt faktisk i alle fag. Helt vildt meget mere real life end herhjemme! Selvfølgelig er der en masse teori, man skal igennem, men det handler meget mere om applicability – at kunne bruge det”.
Casper fortæller ligeledes at JCU Singapores undervisningsform varierede meget fra Aarhus Universitet da ”vi til eksamen sad og forhandlede med et andet hold. Jeg har aldrig hørt om, at andre steder var så hands-on. Det var helt vildt godt. Samtidig kan man ikke undgå at lære en masse om kulturelle forskelle, når man laver gruppearbejde med nationaliteter fra hele verden”.
JCU Singapore har dog mødepligt, hvilket er en ting man, som dansk studerende dog skal vænne sig til “Der er mødepligt på universitetet og nej, man kan ikke snyde. Man skal nemlig tjekke ind med fingeraftryk, så der er ingen vej udenom" fortæller både Laust og Alexander, som var afsted gennem EDU.
Det bedste ved det hele har dog været, at du som studerende på JCU Singapore tager dine fag i løbet af en trimester i stedet for et semester. Dette betyder at Mette ” kunne nøjes med at studere fra juli til slut oktober” og at hun derfor ”havde masser af tid bagefter til at opleve resten af Asien herefter”.
Tilbud - BETTER TOGETHER
Modtag S$2,000, som refusion på flybilletter når du ansøger med en eller flere venner! ✈️
Der er mange indlysende grunde til, at Singapore og JCUS er det oplagte valg!
Og her er endnu en: du og din ven er nemlig som internationalle studerende berrettiget til S$1,000 (ca. 4,600 DKK) pr. person, som refusion på jeres flybilletter til Singapore. Tilbuddet gælder dog kun, hvis du tager afsted med en ven og det er selvfølgelig også underforstået, at i vælger at studere på James Cook University Singapore.
Er du også blevet smaskforelsket i Singapore?
Kontakt vores JCU Singapore vejleder Stephanie på 70 20 28 24 eller på sws@edu-danmark.dk, så hjælper hun dig videre til den asiatiske perle.
Du kan også blive klogere på JCU og Singapore ved at besøge universitetsprofilen lige her 👇🏼