Studieliv på Borneo – tæt forbundet med regnskoven
Borneo er verdens tredjestørste ø. Den er dækket af regnskov og huser nogle af verdens mest spektakulære dyr. Men Borneo rummer også Swinburne Sarawak – et topmoderne universitet, hvor det faglige niveau er af australsk standard.
Hvis du ser billeder af Borneo, er der især to ting, der dukker op: Regnskove og orangutanger.
Borneo er dækket af et af verdens største regnskovsområder med et ufatteligt dyreliv. Borneo er et af to steder i verden, hvor der lever orangutanger, og det er det eneste sted, hvor der lever næseaber. Dertil kommer elefanter, næsehorn, leoparder og en masse andre dyr. Det er slet ikke underligt, at det netop er dét, folk forbinder med Borneo.
Den tropiske ø er opdelt mellem Indonesien, Brunei og Malaysia – og det er det sidstnævnte land, der virkelig byder på en særlig mulighed for danske studerende.
Topmoderne campus midt i regnskoven
I Kuching, som er en af de største byer på Borneo, ligger Swinburne Sarawak. Som mange andre universiteter i denne del af verden er det en underafdeling af et universitet i Australien. I år 2000 grundlagde Swinburne University of Technology nemlig deres afdeling i Kuching.
Fordi campus ikke engang er 20 år gammelt, har det været muligt at skræddersy faciliteterne, så de matcher de behov, en studerende i det 21. århundrede har. Alt understøtter undervisningen, læringen og researchen. Selv kollegierne og fritidsaktiviteterne omkring campus er gennemsyret af det høje niveau.
”Du skal være omstillingsparat”
En af de danske studerende, som har prøvet, hvad det vil sige at leve på Borneo, er Simon. Han mærkede tydeligt forskellene mellem sit hjemland og Borneo.
“Kulturforskellen mærker man rigtig hurtigt. Først er man spændt og suger alle nye indtryk til sig, hvorfor det ikke rigtig betyder noget. Men jo mere man får slået sig ned og skabt en hverdag, jo mere mærker man, hvor meget kulturen adskiller sig fra den danske. Ikke fordi, at det skal forstås negativt, men man skal være omstillingsparat. Og det omhandler alt fra væremåde, handlemåde, talemåde osv., som adskiller sig,” siger Simon.
Vil du også læse på Borneo?
Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til vores vejledere på vejledning@edu-danmark.dk, hvis du ligesom Simon - og en masse andre - gerne vil til Borneo og leve og læse. Vi glæder os til at hjælpe dig (helt gratis)!