Perth Skyline
Edith Cowan University campus

5 grunde til at læse på Edith Cowan University i Australien

Hvordan lyder et liv som studerende i Australiens mest solrige og ”most livable” storby – og så endda på et universitet, der er et af de højest rangerende i landet, når det handler om tilfredshed hos de studerende? Det er præcis dét, du får på Edith Cowan University i australske Perth!
 

Trænger du til et afbræk fra det grå, regnvåde vejr, vi skal trækkes med her i Danmark?

Det australske universitet Edith Cowan University er en sand perle, når det handler om at tage et studieophold i udlandet. Universitetet ligger i Perth i Western Australia og er et suverænt valg, hvis man har lyst til at opleve noget andet end Danmark i en periode.

Edith Cowan University har hvert år op mod 6.000 internationale studerende – og når man ser disse fire grunde, er det let at forstå hvorfor.
 

  1. Nyd solen
    Australien nyder generelt godt af rigtig mange soltimer hvert år, men ingen byer kommer op på siden af Perth. Som studerende på Edith Cowan University kan du bo i Australiens mest solrige by – det giver en enestående mulighed for at kombinere studiet med udendørsaktiviteter året rundt. Hvorfor ikke bruge fritiden på at lære at surfe på de fantastiske strande i Perth – eller måske tage et roadtrip rundt i den billedskønne natur i Western Australia.

  2. De studerende elsker universitetet
    Edith Cowan University ligger i toppen blandt de 40 offentlige universiteter i Australien, når det kommer til tilfredshed blandt de studerende. Det skyldes blandt andet, at Edith Cowan University har en høj undervisningskvalitet. Faktisk er universitetet i mange år blevet tildelt 5 stjerner af deres dimittender for undervisningsstandarden – som et af blot to offentlige universiteter i Australien.

     
  3. Lev godt i Perth
    Mens Sydney og Melbourne er kendt for at være ret dyre at leve i, er det markant billigere at bo i Perth. Det er en af grundene til, at Perth kan bryste sig af at være en af de bedste byer at leve i. Faktisk er Perth kåret til at være blandt de 15 bedste byer i verden at bo i – foran både Amsterdam, Hamborg, Paris, Berlin og Stockholm. Det er en ægte metropol med 2 millioner indbyggere og et rigt udbud af kultur, shopping og natteliv.
     
  4. Faciliteter i topklasse
    Edith Cowan University er et relativt nyt universitet, som blev etableret i 1991. Derfor er universitet topmoderne fra inderst til yderst. Der er masser af smuk arkitektur, flotte grønne omgivelser og masser af sportsfaciliteter. Der findes sågar boligmuligheder på alle universitetets campusser – med både pools og lounges, så man rigtig kan leve som en konge, mens man studerer.

     
  5. Lav tuition fee (undervisningsafgift)
    Den sidste grund til at Edith Cowan University er et oplagt sted at tage dit studieophold, er det faktum, at det uden tvivl er et af de mest fordelagtige universiteter målt på pris i hele Australien. Faktisk ligger undervisningafgiften for et enkelt semester kun på omkring 30.000 kroner, og kigger man på gennemsnittet for alle EDU's partneruniversiteter, som er på cirka 50.000 kroner, så er Edith Cowan University særdeles konkurrencedygtige, hvis du har bekymringer omkring økonomien.



Vil du gerne høre endnu mere om Edith Cowan University og dine muligheder for at læse i solskinsbyen Perth?

Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til vores vejledning på vejledning@edu-danmark.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig til ECU!