Glastonbury festival
Coachella calfornien studieophold
pemberton musik festival

Drop ROS: Oplev 9 af Verdens Største Festivaler under dit studieophold

Er du en af dem, der jagter kultur og fede oplevelser, når du rejser rundt i verden? Men har du været på ROS alt for mange gange, til at kunne huske det mere? Du synes Smuk fest er smuk, men den har du også set. Og ja der er hyggeligt både på Samsø, i Vig, på Langeland og i Nibe. Men altså... Det er bare ikke nok mere, vel?

Vi har lavet den ultimative festival liste til dig, der ikke vil gå ned på lunkne bajere, god musik og festlighed, bare fordi du skal læse i udlandet. Og hvorfor ikke udnytte det, når du alligevel rykker dit studie til udlandet?

Vi har fundet 9 festivaler rundt omkring i verden, som du passende kan besøge, når du alligevel læser på ét af vores partneruniversiteter. 

Uanset, om du vælger at flytte til USA, England, Canada, Holland, Australien, New Zealand eller et sted i Asien - så er der en festival med store navne klar til dig. De udvalgte festivaler ligger tæt på mere end 20 af vores universiteter, så du har et godt udvalg. Tjek listen her og bliv inspireret til, hvor du måske skal flytte dit studie hen:

 

1. Pink Pop Festival, Geleen, Holland

Ikke mere end to timer fra Vrije Universiteit Amsterdam kan du opleve kæmpestore navne hvert år, når du gæster Major Hollands største festival. Blandt andet har Major Lazer, Red Hot Chili Peppers og vores egen Lukas Graham været på scenen på Pink Pop Festival. Festivalen minder faktisk på flere måder om Roskilde Festival, så du ved ligesom, hvad du har i vente. 
 

2. Lollapalooza, Chicago, USA

Snup en tre timers togtur direkte fra campus på Michigan State University eller, hvis du er frisk, en tre timers biltur fra University of Wisconsin-Madison. Her har tidligere været optrædener fra både danske Mø, Radiohead og Ellie Golding. Lollapoloza har musik i højsædet, men byder også på lækre madboder og lokale initiativer, så det er en ret god kombi.
 

3. Coachella Valley Music and Art Festival, USA

Den her kan du næsten ikke undgå at have hørt, set eller læst om. Det er festivalen! Coachella er helt fantastisk, fordi du er garanteret høj sol, palmer og lækker musik. Festivalen afholdes i foråret, og du kan med garanti godt glæde dig til næste års program. Og når du alligevel er i Californien, så er det jo nemt, ikk'? Du kan f.eks. nå festivalen på to til fire timer fra San Diego State University (SDSU)University of California San Diego (UCSD)University of California Long Beach (CSULB)University of California Northridge (CSUN)University of California Los Angeles (UCLA). Det er da jævnt svedigt, hva'? 
 

4. Glastonbury Festival, England

Fra Regent’s University i London eller University of Birmingham kan du nå festivalen på under 3 timer. Eller du kan varme op i fem timer på vejen fra University of Hull eller University of Essex. På Englands største festival finder du store navne som f.eks. Adele, Grimes og Coldplay. Glastonbury er en legendarisk festival, så hvorfor misse den, når du alligevel studerer i landet?
 

5. Pemberton Music Festival, Vancouver, Canada

Tag på en weekendtur væk fra University of Victoria til Vancouver og oplev alt fra Pearl Jam til Wiz Khalifa til The Killers. Eller tag bare et smut fra University of British Columbia i Vancouver. "Den bedste weekend i dit liv", som Pemberton selv siger det. 
 

6. Panorama Music, Art, Technology, New York , USA

Hvis du læser på Columbia University er du lige midt i orkanens øje. På festivalen i Randall's Island Park har du tidligere kunnet opleve navne som Arcade Fire, Foals eller Sia. Og du kan vel at mærke skippe teltet og bare tage hjem og sove i din egen seng - dét er lidt luksus-festival-Ney-Yorker-agtigt, er det ikk'? Og nå ja, så er det en festival i New York. Den skal bare opleves! 
 

7. Urbanscapes, Kuala Lumpur, Malaysia

Er du på Swinburne University, Sarawak på Borneo hopper du på et billigt fly. University of Nottingham ligger derimod i Kuala Lumpur, og du kan smutte hjem og sove efter festivalen. På Urbanscapes kan du opleve en asiatisk festival med hovednavne og det er virkelig noget, der gir' én på opleveren med en festival, der (uden at fornærme nogle) nok er ret anderledes end dem, vi kender hjemmefra. 
 

8. Splendour in the Grass, Byron Bay Australien 

Vælger du at læse i Brisbane eller på Gold Coast, befinder du dig ikke langt fra denne festival. Læs på enten Queensland University of Technology eller University of Queensland i Brisbane eller på Griffith University eller Bond University på Gold Coast. Så når du en af de største festivaler i Australien, med tidligere line-up som The Strokes, The Cure og Santigold på under to timer. Og her er du oveni købet også rimelig sikker på, at vejret er bedre, end det normalt er på både Roskilde og Smuk fest - tilsammen. 
 

9. Auckland City Limits, New Zealand

I New Zealands smukke hovedstad kan du læse på enten University of Auckland eller AUT Auckland University of Technology og samtidig nå forbi denne festival, som tidligere har haft besøg af Kendrick Lamar, The National og Modest Mouse. Auckland City Limits er en oplevelsesbaseret festival, så du får mere end bare musik for pengene, og det er da også ret fedt. 

 

Hvilken festival er mest dig?

Spørgsmålet er nu: Hvilken festival vil du helst opleve?

Når du har besluttet det, så skal vi nok hjælpe dig med at blive optaget på det universitet, der ligger tættest på. Så det er da bare at undersøge lineuppet til alle festivaler og gribe fat i os, så du kan få én på festival-opleveren og gi' Roskilde noget at leve op til.

Fang os på 70 20 28 24 eller vejledning@edu-danmark.dk så hjælper vi dig på festival og udlandsophold på én og samme tid. 

Gode råd til at komme videre med dine studiedrømme

Opret en gratis mitEDU-profil og få adgang til et skræddersyet digitalt værktøj, der giver dig overblik over hele processen med at få styr på dine muligheder, vælge det rette universitet, og genneføre ansøgningsprocessen. Det er helt uforpligtende at lave en mitEDU-profil.

Opret mitEDU-profil her

Tilmeld dig et af vores kommende events og få styr på studiemuligheder, ansøgningsproces og finansiering.

se eventkalender

Vil du høre andre studerende fortælle om deres ophold, og høre vores vejlederes bedste tips? Så lyt til vores podcast "Verdens Bedste Studieophold".

Lyt til EDU's podcast

Vil du afsted til sommer/efteråret 2025, så tjek ansøgningsfristerne for alle vores universiteter.

Se ansøgningsfrister her