Høj på Ho Chi Minh

EDU's kommunikationsansvarlige Sascha, har været på besøg i Vietnam, og det er der kommet dét her ud af ⤸

Jeg har ret nemt ved at tilpasse mig forskellige situationer. Også selvom mange, der ikke umiddelbart kender mig, vil betegne mig lidt som en storbysnob. Altså sådan på den dér New Yorker-agtige, Sex And The City lidt Carrie Bradshaw-måde, og måske ikke ligefrem på Ho Chi Minh-måden. Men dét er jeg så også, kan jeg fortælle. Lige fra jeg landede i Ho Chi Minh (eller Saigon for de af jer, der stadig ynder at kalde perlen dét), har jeg været totalt høj og happy.

Det emmer af virvar, kaos (af den strukturerede slags vel at mærke, og jojo det er struktureret på vietnamesernes måde, men det er struktureret), dufte, lyde, farver og kærlighed. Der er så meget i den by, og jeg har desværre kun nået at se en brøkdel, eller hvad, der måske svarer til endnu mindre. Men det gør jo ikke noget. De kloge ved, at man altid skal efterlade lidt til næste gang - for der bliver en næste gang, det er stensikkert. Jeg er ikke færdig med Vietnam. Som i sådan slet, slet ikke.

Én ting er befolkningen. Lad os starte der. Holy Cow, de er jo flinkheden selv. Hvis man slår op i en ordbog under “flink”, så er der simpelthen en vietnameser skildret. Eller det bør der i hvert fald være, hvis jeg får lov at bestemme noget som helst. Hjælpsomme, flinke, rare, høflige, imødekommende. Og dén slags er jeg ikke vant til i se-mig-hør-mig-jeg-vil-foran-i-køen-og-rejser-mig-ikke-op-i-bussen-for-nogle-og-pas-lige-på-mine-spidse-albuer-København. Folk, der helt uden at få noget igen lige hjælper med at finde den bedste taxapris, fordi vi lige tilfældigvis blev sidemakkere i flyet, og som lige slæber ens kuffert og derefter bare vinker farvel med ordlyden “See you Sascha”. Det tror jeg så desværre ikke, vi gør, men dét er venlighed på et absurd højt plan, og sådan er det hele vejen rundt. Og jeg er vild med det.

Hvem, hvad og hvorfor Ho Chi Minh? 

Nå ja, jeg er egentlig i Ho Chi Minh, fordi jeg skal besøge RMIT University og derfor også tale med nogle meget flinke studerende, der har valgt at skifte ret så kedelige Danmark ud med ret så farverige Ho Chi Minh. Jeg skal selvfølgelig ikke kun tale med dem, jeg skal lave interviews i form af video og skrevne interviews og så skal jeg som nævnt besøge universitetet. Og hold your horses dét er en anden snak. Mage til mondænt, majestætisk og megamoderne sted skal man da for pokker lede længe efter. Det er virkelig et universitet, der vil frem i verden. Farvel AU, RUC, CBS og alt dér imellem (no hard feelings), men RMIT er kæmpemoderne og super fedt. Faciliteterne er tip top med hightech alting over det hele og der er pokkers mange lækkerier overalt. Du kan fx træne hvornår du vil på campus, spise noget nær 17 forskellige ting til frokost, hvis du da kan vælge, spille basket, gå til yoga og alt, hvad du lige kan komme i tanker om. 

Og nå ja, så er jeg (Sascha) kommunikationsansvarlig hos EDU, så derfor gir’ det hele en lille smule mening, ikk’? Altså at jeg skal tjekke tingene ud og interviewe fede studerende, så I allesammen får lyst til at skifte Helsingør og Herning ud med Ho Chi Minh (dét har jeg i hvert fald personligt meget lyst til). 

Vilde, vanvittige, vidunderlige Vietnam

En anden ting er maden. Jeg behøver næppe gå i dybden her, men det er jo vanvittigt! På mange måder et ord, der beskriver Vietnam meget godt; vanvittigt. Det har nemlig mange nuancer, og kan både være positivt og klinge en smule til det negative indimellem. I hvert fald, hvis man ikke er klar på Vietnam. Men tilbage til maden. Det er jo et SUVERÆNT køkken.

Jeg har lovet mig selv, inden jeg kom, at jeg vil spise med pinde til samtlige måltider #chopstickchamp. Det er næsten lykkes - lige pånær morgenmaden. Det er grangiveligt lidt svært med en kaffe latte og en croissant, i hvert fald for en semi-nybegynder som mig. Alt andet klarede jeg til UG - jeg er jo selv dommer her, så det bestemmer jeg selv, at jeg gjorde. Jeg forstår ikke, hvordan man kan lave så lækker, velsmagende og flot mad med så simple og få ingredienser, som der jo faktisk er i ret mange af deres retter. Men uanset hvordan, hvad eller hvorfor, så er jeg helt tovlig pjattet med det.

Nå ja, så har vi vejret. Vietnameserne siger, at vejret plejer at være godt på den her tid af året (i november). Jaja, men vi ved jo allesammen, at plejer er død, ikke sandt? Lige nu er han i hvert fald mere end død, for vejret, ja det har sgu ikke været meget ved. Varmt, bevares. Sådan cirkus en 37 grader med 92 % luftfugtighed. Det er IKKE rart, hvis der sidder en enkelt eller to, der er i tvivl, kan jeg fortælle. Og slet ikke, når en totalt træls tyfon fra Filippinerne lige tager fejl af retningerne og går i land sådan cirka et helt land længere sydpå, end planlagt. Det resulterer i vand. Meget vand, kan jeg fortælle. Jeg tog ja-hatten på ret hurtigt og tog det som en oplevelse. Hey, det er jo ikke alle, der får lov at opleve sådan en tyfon med tilhørende oversvømmelse, vel? Og selvom jeg engang har været fanget i noget lignende med oversvømmelse og hele baduljen i Australien, så siger de kloge jo, at man får det i livet, man kan klare. Og oversvømmelser, dét er blevet min spidskompetence.

At jeg lige var ved at blive efterladt af en stakkels Grab chauffør (Asiens svar på Uber) i den modsatte ende af byen, fordi hans bil var nærmest ødelagt af vandmasserne, at jeg trådte ud i vand til knæene og måtte se mine sko lade livet i kølvandet på muddervand og ildelugtende udefinerbare genstande sammenkoblet med det faktum, at det er umuligt at tørre vådt tekstil i så høj luftfugtighed. Men igen, jeg er en oplevelse rigere og hvem sætter ikke dét højere end et par billige sko fra Zara.

Hvis jeg på ét eller andet tidspunkt i livet får nok af arbejde, fast løn og københavneri, så ved jeg godt, hvor min billet er booket til. Hvis man er bare det mindste open-minded, jahats-agtig og imødekommende, så vil jeg vove at påstå, at det er det mest geniale sted, man kan læse.

SU'en rækker til pool på taget, daglige restaurantbesøg, rejser, weekendture og alt dét derimellem. Du får (formentlig) vildt og varme vejrforhold, magisk mad og muligheden for at opleve et helt vildt og sindssygt smukt land. Mens du studerer. Helt ærligt, jeg kan ikke finde én ting, der ikke taler vildt og højt for det her sted. 

Er du varm på Vietnam? 

Heldigt, for vi har et ret godt uni i Ho Chi Minh og Hanoi. Fang vores vejleder Stephanie og hør, hvordan du nemmest kommer afsted. 

LÆS OM RMIT University i Vietnam 

Gå til toppen Kontakt os

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24 på hverdage mellem kl. 9 og 16.