De 10 fedeste nytårsdestinationer!
Det kan være så fint at holde nytår i Danmark. I alt for korte kjoler og alt for tynde skjorter. Med en alt for dyr torsk til forret og en menu, de færreste kan overskue at diske op med, når sovsen alligevel skiller og alle er for fulde inden desserten. Og det er så fint, hvis det er dét, du vil. Men vi har 10 ret fede alternativer til dig. Nogle du kan kombinere med dit fede (og formentlig varmere) studieophold, hvor du nemt kan hoppe i en lille kjole og en tynd skjorte.
10. Dubai
Det kommer nok næppe som nogen overraskelse, at Dubai er på listen. Den altid ekstravagante og storslåede ørkenstat er naturligvis også helt klar til nytårsløjer. Burj Khalifa-tårnet bliver omdannet til noget, der ligner et neonoplyst plastik juletræ ved midnatstid, når de går i gang med at fyre intet mindre end de 479.651 raketter af, der blev skudt til vejrs sidste år. Og lur os om de ikke slår dén rekord i år, de har det jo med, at alt skal være STØRST.
Du kan tage hele din uddannelse på Hult International Business School med campus i Dubai, og opleve en eller flere nytårsaftener på denne spektakulære destination.
9. AUCKLAND
Vil du hoppe ind i det nye år som én af de allerførste i verden? Så sæt kursen så langt væk, som du kan komme. New Zealand er 12 timer foran og det betyder sjovt nok, at du får en smagsprøve på det nye år lidt før vi andre gør. Forvent ikke et nytårsshow som herhjemme, hvor fyrværkeri fiser frem fra fortovet, for det er under lidt mere kontrollerede forhold på New Zealand. Men dermed ikke sagt, at det ikke er flot - for det er det. Se fyrværkeriet fra Sky Tower til midnat, og nyd, at du får en forsmag på det nye år lidt før alle os andre.
Hop ind i det nye år som en af de første med dine nye studiekammerater fra enten AUT eller University of Auckland.
8. HONOLULU
Nytår i 25 graders varme og med otte solskinstimer dagligt? Ja, det lyder ret perfekt, og hvis du krydrer det med fyrværkeri i lange baner, en god portion festlighed, et bastskørt og en drink, der indeholder en paraply og et besøg på en kridhvid sandstrand, så har du tæt på den perfekte nytårsfest.
Hvis ikke dét kan gøre dit ophold på HPU uforglemmeligt, så ved vi snart ikke, hvad kan.
7. VANCOUVER
Vil du hoppe ind i det nye år i bjerge og sneklædte landskaber? Måske med et par ski under fødderne i bidende kulde med røde kinder? Så sæt kurven mod British Columbia i Canada. Nytår i Vancouver er fantastisk - men koldt.
Byen er smuk, hyggelig og helt igennem skøn, og hvis du er ski-typen, så er der rig mulighed for at kombinere de to. Vancouver gir’ dig den slags fest, du er mest til. Ekstravagante nytårsfester med fine fornemmelser, hyggelige, intime, privatfester eller “gi’ den én over nakken” fest.
Vancouver er en af de mest æstetisk imponerende, etnisk forskelligartede og kulturelt rige byer i verden. Og det kommer også til udtryk til nytår.
Kombiner det med et ophold på University of British Columbia, Kwantlen Polytechnic University eller University of Victoria.
6. AMSTERDAM
Den altid festglade by er heller ikke bleg for at fyre op under et nytårsshow af den anden verden. Sådan er Amsterdam nemlig og nytår er absolut ingen undtagelse. Her er skruet helt op for alt, og byen inviterer til gratis fest med live musik og underholdning i gaderne.
Hollænderne sejler rundt på kanalerne i oplyste og festpyntede både og der er fyrværkeri langs floden Amstel, som lyser hele byen op i neonfarver. Amsterdam er garanti for en fed nytårsfest.
Kombiner det med et ophold på Vrije University.
4. LONDON
Nytår i London er en fest. Intet mindre. Og det er nærmest uanset hvor du vælger at opholde dig - du kan være ganske rolig og sikker på, at der er fest og farver.
Når Big Ben ringer nytåret ind, går fyrværkeriet i gang. Det største og officielle i London bliver skudt af på og omkring London Eye, og du bør ikke snyde dig selv for at se det.
Perfekt at starte (eller slutte) sit ophold på Regent's med nytårsfest i London.
3. NINGBO
Kineserne kan virkelig noget ud over det sædvanlige, når det kommer til fyrværkeri og nytår. Måske fordi fyrværkeriet blev opfundet i Kina, så det er i grunden ikke så overraskende - til gengæld taler det klart for, hvorfor det skal opleves. Så hvis du vil opleve noget uovertruffent og fuldstændig anderledes, så er Ningbo stedet for dig.
For nogle år tilbage var der lysende smileys på himlen over Kina så vi kan godt love, at det bliver noget helt og aldeles anderledes og imponerende - og måske en smule anderledes og vildere, end du er vant til.
Gør dit studieophold i Ningbo lide federe med kinesisk nytår.
2. SYDNEY
Lidt ligesom New York, så kan vi heller ikke helt komme uden om Sydney. Og faktisk vil vi heller ikke. Fejringen starter allerede kl. 21.00, hvor der er show for hele familien efterfulgt af en lysparade af 50 skibe, der lyser største dele af havnen op.
Fyrværkeriet over Operahuset og Harbour Bridge, som starter til midnat og er hovedattraktionen, er intet mindre en fænomenalt! Det er gigantisk, ‘danser’ nærmest i takt til musik på himlen og er i verdensklasse. Det varer 12 minutter - et minut for hver måned i året.
Kombiner nytår i Sydney med dit udlandsophold på et af vores mange Sydney-based universiteter
1. NEW YORK
Er naturligvis på toppen af listen… Simpelthen bare fordi det er New York! Det er oplagt, og vi hverken kan eller vil komme uden om The Big Apple.
Det bør være på alles bucket list, og selvom det kan være både kaotisk, koldt og kræver lidt ventetid, så er The Ball Drop hele ventetiden værd. Et godt tip er dog at komme i god tid, da du skal stå tæt med rundt regnet en million mennesker.
Nytår i New York kan blive din bonus, når du har afsluttet dit ophold på Columbia University.
Hvor vil du hoppe ind i det nye år i udlandet?
Giv et kald på 70 20 28 24 eller skriv på vejledning@edu-danmark.dk, så hjælper vi dig til verdens fedeste nytårsaften og studieophold?
EDU's hjælp er gratis, vi har alle selv læst i udlandet og vil rigtig gerne hjælpe dig.
Gode råd til at komme videre med dine studiedrømme
Opret en gratis mitEDU-profil og få adgang til et skræddersyet digitalt værktøj, der giver dig overblik over hele processen med at få styr på dine muligheder, vælge det rette universitet, og genneføre ansøgningsprocessen. Det er helt uforpligtende at lave en mitEDU-profil.
Tilmeld dig et af vores kommende events og få styr på studiemuligheder, ansøgningsproces og finansiering.
Vil du høre andre studerende fortælle om deres ophold, og høre vores vejlederes bedste tips? Så lyt til vores podcast "Verdens Bedste Studieophold".
Lyt til EDU's podcast
Vil du afsted til sommer/efteråret 2025, så tjek ansøgningsfristerne for alle vores universiteter.