Læs på University of Sydney (USYD)
Du skal logge ind eller oprette en mitEDU profil for at tilføje universitetet som favorit.
Drømmer du om sol, sandstrand og undervisning i verdensklasse? Vil du studere i et internationalt miljø og udforske millionbyen Sydney - og ikke mindst de fantastiske naturområder i nærheden? Så er University of Sydney (USYD) helt sikkert noget for dig!
USYD er et af Australiens bedste universiteter og medlem af 'The Group of Eight' - som er en koalition af Australiens otte førende universiteter.
University of Sydney er et offentligt universitet, der blev grundlagt i 1850 og er beliggende syd for Sydney CBD. USYD har over 70.000 studerende hvor en stor del er internationale studerende fra hele verden. Camperdown/darlington Campus er USYD’s hovedcampus og måler hele 720.000 kvadratkilometer, derudover har USYD 8 andre campusser og en forskning station på The Great Barrier Reef.
Sydney er hovedstad i delstaten New South Wales og er Australiens største by med over fem millioner indbyggere. Det sydvestlige Australiens klima er mildt, med mellem 18 og 32°C om sommeren og 8 til 18 °C om vinteren
OBS! Er du indskrevet som studerende ved CBS, AU, KU eller DTU får du 10% rabat på din tuition fee som Study Abroad-studerende via EDU.
Top 3 grunde til at læse på University of Sydney
Top 5 fagområder på University of Sydney
Top 3 fordele ved området uden for University of Sydney
Vil du vide, hvordan du søger til dette universitet, hvad dine finansieringsmuligheder er, og hvordan EDU hjælper dig til udlandet?
Så opret en gratis mitEDU-profil, og øg din chance for at komme til udlandet:
Top 3 grunde til at læse på University of Sydney
- Læs på et højt rangeret universitet med dygtige undervisere
University of Sydney rangerer som nr. 19 på QS World University Rankings 2024 og er dermed et af verdens bedste universiteter. University of Sydney udgør desuden en del af Australiens "Group of Eight", som er en gruppe af store og ældre universiteter i Australien, der tiltrækker både dygtige studerende og undervisere, som underviser og forsker i aktuelle og relevante områder. - Bliv klogere på (arbejds)livet både i og udenfor klasselokalet
University of Sydney har fokus på det de kalder for "experiential education", hvor studerende har mulighed for at komme ud af klasselokalerne og opleve hvordan den "virkelige verden" kan blive en del af undervisningen. Det er muligt at læse fag hvor man enten skal hike på the Blue Mountains, se AFL kampe, eller arbejde på cases og pitche mulige løsninger for virksomheder. - Få en hverdag på et levende campus midt i en af verdens bedste byer
På University of Sydney læser du på deres campus, som ligger centralt i en af Australiens største og mest beboelige byer. Sydney bliver nemlig ofte rangeret højt på "EIU's liveability index".
Top 5 fagområder på University of Sydney
- Psychology
- Economics
- Biology
- Business
- Political Science
OBS! Top 5 fagområder er de fagområder, som universitetet selv har vurderet at de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne finde fag, selvom dit fagområde ikke er nævnt her. Tjek derfor hvilke fag du kan læse på universitetet og universitetets fagrestriktioner under ”Hvad kan jeg læse?” eller i vores søgemaskine.
Top 3 fordele ved området uden for University of Sydney
- De omkringliggende forstæder, Newton og Glebe, er kendt for deres forskellige og spændende madsteder, hvor studerende ofte kan finde god mad til studentervenlige priser. Desuden er området kendt for deres smukke vintage butikker og live musik spillesteder.
- Campus ligger bare 10 minutter i bil eller på cykel fra det ikoniske Sydney Opera House og den smukke Harbour Bridge, som man kan tage en tur op på og se ud over Sydneys skyline. 15 minutter fra campus ligger desuden Bondi Beach, hvor man kan bade og surfe efter undervisningen er slut.
- Selvom Sydney er en storby der byder på mange kulturelle oplevelser, er der også rig mulighed for at opleve den australske natur i byens mange smukke parker og ved vandet. Man kan blandt andet komme på hvalsafari og tage på flotte vandreture i byen eller langs kysten.
Læs mere om Sydney og området omkring Sydney.
CRICOS Provider 00026A
Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet
EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.
Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm.
Opret mitEDU profil
Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.
Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.