Læs på ICN Business School
Du skal logge ind eller oprette en mitEDU profil for at tilføje universitetet som favorit.
Mulige studietyper
- Hel uddannelse - Bachelorniveau
- Hel uddannelse - Kandidatniveau
Mulige studietyper
- Hel uddannelse - Bachelorniveau
- Hel uddannelse - Kandidatniveau
Fransk studieliv, internationale virksomheder eller Berlins kreative energi? På ICN Business School kan du kombinere dine businessstudier med et ophold i Paris, Nancy eller Berlin. Her bliver du en del af et internationalt studiemiljø med studerende fra mere end 80 nationaliteter – og får nye perspektiver på både dit fag og verden omkring dig.
ICN blev grundlagt i 1905 og er en af Frankrigs traditionsrige business schools med mere end 120 års erfaring. Men undervisningen handler ikke kun om klassisk forretningsteori. Her er der fokus på at omsætte din viden til praksis, tænke kreativt og finde løsninger på de udfordringer, virksomheder står over for. Det sker blandt andet gennem projekter, praktisk erfaring og tæt kontakt til erhvervslivet.
OBS! Vi arbejder på, at få mere information på hjemmesiden, så du kan søge til universitetet. Kontakt vejledning@edu-danmark.dk, hvis du har spørgsmål.
Top 3 grunde til at læse på ICN
Top 5 fagområder på ICN
Top 3 fordele ved ICN's campusområder
Vil du vide, hvordan du søger til dette universitet, hvad dine finansieringsmuligheder er, og hvordan EDU hjælper dig til udlandet?
Så opret en gratis mitEDU-profil, og øg din chance for at komme til udlandet:
Top 3 grunde til at læse på ICN
- En business school med et internationalt kvalitetsstempel
ICN har de tre anerkendte akkrediteringer AACSB, EQUIS og AMBA. Det er et internationalt kvalitetsstempel, der stiller høje krav til blandt andet undervisning, forskning og samarbejdet med erhvervslivet. - Et internationalt studieliv i Europa
Med campusser i Paris, Nancy og Berlin har ICN et stærkt internationalt netværk. Du møder studerende med forskellige baggrunde og får erfaring med at samarbejde på tværs af kulturer. - Business med plads til kreative idéer
På ICN mødes kunst, teknologi og management i skolens særlige undervisningstilgang, Art, Technology & Management (#ATM). Gennem praktiske cases og projekter bliver du udfordret til at tænke anderledes, samarbejde på tværs af fag og afprøve dine idéer. Det giver dig erfaringer, du kan tage med videre i dit arbejdsliv.
Top 5 fagområder på ICN
- Management & Business
- Marketing & Business Development
- Finance & Audit
- Luxury, Brand & Design Management
- Smart & Sustainable Supply Chain Management
OBS! Top 5 fagområder er de fagområder, som universitetet selv har vurderet at de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne finde fag, selvom dit fagområde ikke er nævnt her. Tjek derfor hvilke fag du kan læse på universitetet og universitetets fagrestriktioner under ”Hvad kan jeg læse?” eller i vores søgemaskine.
Top 3 fordele ved ICN's campusområder
- Nancy - fransk studieliv med plads i budgettet
Vil du opleve en fransk studieby, hvor de studerende sætter deres præg på hverdagen? Nancy byder på et aktivt studieliv, historiske gader og forholdsvis lave leveomkostninger. Når bøgerne er lukket, kan du gå på opdagelse i den gamle bydel, opleve den flotte Place Stanislas eller tage til koncerter og studenterarrangementer. - Paris - business og storbyliv
På ICN’s campus i Paris læser du midt i La Défense, et af Europas store erhvervs distrikter. Her har en lang række franske og internationale virksomheder hovedkontor, så du kommer tæt på det erhvervsliv, du lærer om i undervisningen. Uden for undervisningen venter alt det, Paris også er kendt for: caféer, museer, shopping og kvarterer med hver deres stemning. Du kan kombinere en international studiehverdag med kulturelle oplevelser og finde dine egne favoritsteder i den franske hovedstad. - Berlin - kreativitet, startups og international stemning
Berlin er oplagt til dig, der er nysgerrig på iværksætteri, teknologi og nye måder at drive virksomhed på. Byen har et internationalt startupmiljø og en kreativ energi, som også præger studielivet. ICN’s campus ligger i Moabit ved floden Spree og tilbyder moderne rammer om din undervisning. I fritiden kan du udforske byens museer, gallerier, madsteder og natteliv. Berlin samler mennesker fra hele verden, så du får rig mulighed for at møde nye kulturer og skabe et internationalt netværk – både på og uden for campus.
Læs mere om Paris, Nancy og Berlin.
Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet
EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.
Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm.
Opret mitEDU profil
Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.
Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.



