University rankings: Læs på et top-universitet med hjælp fra EDU
Hvad betyder det for et universitet at være højt placeret på en rangliste? Hvordan bliver universiteternes placering beregnet? Og hvilken betydning har det for de studerende?
Vi har lavet denne side, hvor du kan blive klogere på rankings.
Hvad er rankings?
De mest kendte ranglister
EDUs samarbejdsuniversiteter blandt verdens bedste
Hvad kan man bruge rankings til?
Nationale rankings - personlige kriterier
Seneste rankings for EDUs universiteter og danske universiteter
Hvad er university rankings?
Hvert år bliver der offentliggjort utallige nationale og internationale ranglister, der sammenligner og positionerer verdens universiteter i forhold til hinanden.
Alle ranglisterne har forskellige systemer og måder, hvorpå de beregner universiteternes placering, men den store betydning af internationalt anerkendt forskning går som en rød tråd igennem dem alle.
Offentliggørelsen af diverse rankings er blevet en større mediebegivenhed de sidste par år, men traditionen med at publicere universitetsranglister har mere end hundrede år på bagen; den første rangliste blev nemlig udgivet af den amerikanske psykologiprofessor James Mckeen Cattel i 1910.
De mest kendte ranglister for verdens topuniversiteter
I vores oversigt har vi valgt at medtage de fire mest velkendte verdensdækkende rangkingsystemer, der udgiver en rangliste én gang om året.
ARWU - Academic Ranking of World Universities Shanghai blev første gang offentliggjort i 2003 af Shanghai Jiao Tong University i Kina. Seks indikatorer bliver brugt til at inddele universiteterne i denne ranking, blandt andet antallet af nobelprisvindere blandt ansatte og tidligere studerende ved universitetet samt antallet af publiceringer i internationale videnskabelige tidsskrifter.
Times Higher Education World University Ranking blev første gang offentliggjort i 2004 af tidsskriftet The Times Higher Education (THE). Universiteterne måles i denne ranking på fem forskellige kategorier, der skal dække de tre kerneopgaver: undervisning, forskning og overførsel af viden.
QS World University Rankings er siden 2004 blevet udgivet af det internationale uddannelses- og karrierenetværk QS (Quacquarelli Symonds Ltd). Universiteterne måles på seks parametre, blandt andet subjektive parametre som svarene på de spørgeskemaer, der udsendes til en udvalgt skare af akademikere og virksomhedsledere i hele verden, men også objektive kriterier som antallet af studerende per forsker og antallet af udenlandske studerende tæller med i bedømmelsen.
Leiden Ranking udarbejdes af forskere fra Leiden University i Holland. Ranglisten er alene baseret på forskningspublikationer inden for sundhed- natur- og samfundsvidenskab.
Som det ses, varierer de forskellige ranglisters metoder meget, og det er derfor forståeligt, at det samme universitet kan rangere med en fin placering på den ene liste og være fraværende på den anden.
EDU's samarbejdsuniversiteter blandt verdens bedste universiteter
EDU samarbejder med en del universiteter, der på en eller flere af de fire ranglister markerer sig i toppen af skalaen:
- University of California, Berkeley, USA: Nr. 5 på ARWU, nr. 8 på THE, nr. 96 på Leiden og nr. 12 på QS.
- University of California Los Angeles, USA: Nr. 14 på ARWU, nr. 20 på THE, nr. 30 på Leiden og nr. 42 på QS.
- University of California San Diego, USA: Nr. 18 på ARWU, nr. 34 på THE, nr. 72 på QS og nr. 45 på LEIDEN.
- University of Wisconsin-Madison, USA: Nr. 31 på ARWU, nr. 58 på THE, nr. 116 på QS og nr. 55 på LEIDEN.
- University of British Columbia, Canada: Nr. 42 på ARWU, nr. 29 på Leiden, nr. 37 på THE og nr. 38 på QS.
- University of Melbourne, Australien: Nr. 33 på ARWU, nr. 33 på THE, nr. 28 på Leiden og nr. 13 på QS.
- University of Queensland, Australien: Nr. 51 på ARWU, nr. 54 på THE, nr. 48 på Leiden og nr. 40 på QS.
Se den samlede liste over EDU's samarbejdsuniversiteters placeringer på de forskellige ranglister i skemaet nederst på siden.
Ifølge en analyse lavet af rektorerne fra henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet antager man, at der på verdensplan findes mere end 17.000 universiteter. Så konkurrencen er stor for at komme med på listerne. Et universitet, der er rangeret i top-500 på en rangliste, vil altså være blandt verdens 3% bedste universiteter - og et top-100 universitet er ca. blandt verdens 0,5% bedste. Så forskellen behøver ikke være så stor, som den umiddelbart virker, når man f.eks. sammenligner nummer 50 med nummer 500.
Det betyder selvfølgelig også, at et universitet sagtens kan være fremragende, selvom det ikke figurerer på nogen af listerne. Eksempelvis er CBS og RUC begge gode uddannelsesinstitutioner, selvom hverken CBS eller RUC figurerer på ranglisterne nedenfor.
Hvad kan man bruge university rankings til?
Det er tydeligvis en kompliceret sag at sætte målingen af kvalitet på formel. Som studerende kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gå efter, da der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem en høj placering på en rangliste og god, givende undervisning indenfor et specifikt felt. Det kan derfor sagtens ske, at man som studerende oplever mere nærværende og inspirerende undervisning på et universitet, der er placeret som nummer 200, i sammenligning med et andet universitet, der på samme liste er nummer 75.
Rent CV-mæssigt kan der dog være en fordel i at have et eksamensbevis fra et top-universitet, som UCLA, UCSD eller University of Melbourne, som vækker genklang hos mange arbejdsgivere. Det er så op til en selv at vurdere, om man forventer, at den højere undervisningsafgift modsvarer bedre undervisning, netværk og CV.
I Danmark bliver der jævnligt talt om, at de danske universiteter ligger for dårligt placeret på de internationale ranglister. Kigger man på ranglisternes top 25, er de primært præget af private amerikanske institutioner. Dette kan blandt andet skyldes, at de private universiteter har et ekstra incitament til at publicere forskning, da de skal tiltrække sponsorer. Forskerne på de private universiteter har heller ikke nødvendigvis de samme undervisningsforpligtelser, som forskerne har på fx de danske offentligt støttede universiteter, så de kan hellige sig forskning og produktion af videnskabelige artikler, der tæller positivt i det store ranking-maskineri.
Det bør også nævnes, at mange af de mindre og mere specialiserede institutioner ofte ikke er med på de store internationale rankinglister. Hvis man vil have et bedre indtryk af, hvordan et mindre og specialiseret universitet (som fx en 'business school' eller et lille 'liberal arts college') er ranket i forhold til lignende institutioner, er det bedst at kigge på rankings, der fokuserer på det specifikke relevante fagområde. Derfor er Hult International Business School f.eks. ikke ranket på en af de fire lister nedenfor, men bland det bedste i verden inden for business.
Nationale rankings – personlige kriterier
Udover de verdensdækkende ranglister findes der nærmest ligeså mange rankingsystemer, som der findes universiteter. Der findes nationale rankinglister, rankinglister for de forskellige verdensdele, fagspecifikke rankinglister, rankinglister for bedste undervisningskvalitet, ’best value for money’ og endda for bedste ’party university’.
Af disse er der især to, der giver et godt billede, når man som studerende leder efter et sted at tage på et studieophold i udlandet.
The Good Universities Guide Australia er et rankingsystem, der bedømmer alle universiteter og alle fag i Australien. Man kan søge på kryds og tværs på en masse forskellige individuelle parametre og finde lige præcis det universitet, der opfylder ens personlige krav til et udlandsophold.
US News Education er en alternativ rangliste for de amerikanske universiteter, der måler mindre på forskning og mere på undervisningskvalitet, og man kan finde lister med en masse forskellige vinklinger, som fx ’best value for money'.
Seneste rankings for EDUs universiteter og danske universiteter
USA
Australien
New Zealand
Canada
Asien
England
Europa
Danmark
Gode råd til at komme videre med dine studiedrømme
Opret en gratis mitEDU-profil og få adgang til et skræddersyet digitalt værktøj, der giver dig overblik over hele processen med at få styr på dine muligheder, vælge det rette universitet, og genneføre ansøgningsprocessen. Det er helt uforpligtende at lave en mitEDU-profil.
Tilmeld dig et af vores kommende events og få styr på studiemuligheder, ansøgningsproces og finansiering.
Vil du høre andre studerende fortælle om deres ophold, og høre vores vejlederes bedste tips? Så lyt til vores podcast "Verdens Bedste Studieophold".
Lyt til EDU's podcast
Vil du afsted til foråret 2025, så tjek ansøgningsfristerne for alle vores universiteter.
