Læs på University of Tasmania (UTAS), Hobart
Du skal logge ind eller oprette en mitEDU profil for at tilføje universitetet som favorit.
University of Tasmania (UTAS) er et offentligt finansieret universitet og et af de ældste i Australien, grundlagt i Hobart i 1890. Der er ca. 27.000 studerende på UTAS, hvoraf over 6.000 er internationale studerende.
Universitetet består af to store campusser - et i Hobart og et i Launceston. Du skal læse i Launceston, hvis dine studier er indenfor: Education, Architecture , Australian Maritime College and Tasmanian College of the Arts, alle andre studier tilbydes i Hobart. Hobart er hovedstad på Tasmanien og er Australiens andenældste by. Launceston er en moderne by med ca. 100.000 indbyggere og den tredjeældste by i Australien.
Universitetet tilbyder fag inden for en række områder, inklusive business, naturvidenskab, ingeniørvidenskab, humaniora, jura og sundhedsvidenskab. Universitetet er kendt for sine programmer indenfor bl.a. marinebiologi, som tilbydes af deres Australian Maritime College, som er blandt de 10 bedste maritime skoler i verden.
Leveomkostningerne på Tasmanien ligger blandt de laveste i Australien og kombineret med universitetets relativt lave undervisningsgebyrer kan University of Tasmania også være en god mulighed for studerende, som er bevidste om økonomien i deres studieophold.
Læs om "The Tasmanian Experience" på UTAS hjemmeside.
Top 3 grunde til at læse på University of Tasmania (UTAS)
Top 5 fagområder på University of Tasmania (UTAS)
Top 3 fordele ved området uden for University of Tasmania (UTAS)
Vil du vide, hvordan du søger til dette universitet, hvad dine finansieringsmuligheder er, og hvordan EDU hjælper dig til udlandet?
Så opret en gratis mitEDU-profil, og øg din chance for at komme til udlandet:
Top 3 grunde til at læse på universitetet
- UTAS brillierer på det naturvidenskabelige område, hvor de tilbyder fag og uddannelser, som tager udgangspunkt i at møde behovet fra studerende og kommende arbejdsgivere.
Universitetet benytter sig i høj grad af den unikke beliggenhed og deres forskningserfaring, og deres programmer fokuserer på feltarbejde, ekskursioner og brobygning mellem det faglige og den virkelige verden.
- Omgivelserne tilbyder hurtig adgang til varierede økosystemer inklusive alpinområder, regnskov og lynghede samt marineområder fra kystreservater til Sydhavet.
Over 30 % af Tasmanien er et såkaldt World Heritage Area.
- Universitet, som er et af de ældste og mest respekterede universiteter i Australien, ligger i toppen af de australske universiteter i forhold til forskning, undervisningskvalitet, research og faglige aktiviteter.
Mere end 750 internationale studerende påbegynder uddannelser inden for naturvidenskab, ingeniørvidenskab og teknologi hvert eneste år.
Top 5 fagområder på universitetet
- Natural Environment and Wilderness
- Antarctic and Marine Science
- Agricultural Science
- Architecture and Design
- Astrophysics
Top 3 fordele ved området uden for universitetet
- Tasmanien er Australiens pragtfulde og smukke østat. Vilde og spektakulære landskaber, der ændrer sig fra regnskove og bjerge til hvide sandstrande og turkisblåt vand, og har hurtig adgang til øens to største byer, Hobart og Launceston.
- Stedet tilbyder en afslappet livsstil fri for overbefolkning, trafikkaos, forurening og høje leveomkostninger. Bylivet i Tasmanien har en venlig og kosmopolitisk atmosfære, som kombinerer kulturmæssig variation med god mad og smukke omgivelser i et sikkert miljø.
- Bjergvandring, surfing og kajakroning - alt sammen i løbet af en dag (hvis du har nok energi)! Eller du kan benytte dig af det aktive kunst- og kulturmiljø og de mange festivaler, markeder, teaterforestillinger, film og koncerter. Klimaet på Tasmanien er nogenlunde det samme som klimaet i det centrale Frankrig.
Læs mere om Tasmanien
CRICOS Provider 00586B
Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet
EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.
Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm.
Opret mitEDU profil
Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.
Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.